Kategori
Grønt og tilbehør
Opskrifter
Syltning
Et populært tilbehør til mange hovedretter, specielt gryderetter med ris. Er uundværligt til "Bøf Bombay", denne opskrift findes under "Hovedretter"
Ingredienser
- 3 kg / 1½ kg / 1 kg ÆBLER helst gråsten.
- 1 kg / ½ kg / 0,3 kg LØG
- 1½ kg / 0,750 kg / ½ kg SUKKER
- ¼ kg / 0,125 kg / 0,08 kg HEL INGEFÆR
- ¼ tskf / << / << CAYENNEPEBER
- 2 l / 1 l / 0,7 l VINEDDIKE (alm eddike kan sagtens bruges)
- hvidløg efter smag
- salt efter smag
Instruktioner
- Æblerne vaskes, kernehuset fjernes og rengøres og køres gennem kødmaskinen sammen med løgene. Blandes i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og koges ved svag varme 3-4 timer under jævnlig omrøring. Koges uden låg indtil det er en helt jævn konsistens – PAS PÅ – det, brænder nemt fast i bunden.
Bemærkninger:
Vær opmærksom på, at det lugter i hele huset!
Ovenfor er angivet 3 portionsstørrelser. 3 kg æbler giver en meget stor portion. Såfremt chutney’en hældes på syltetøjsglas, er det vigtigt, at der er et stykke plastfilm mellem glasset og låget. Eddiken i chutneyen kan over tid være hård ved metallåget og det vil med tiden blive anløbet indvendigt.
